|
Sund livsstil i Københavns Forum
Danmarks Afholdsforening deltager også i år på
"Sund livsstil" i Københavns Forum. Messen løber af stabelen i
dagene 2. til 4. oktober og vi vil være tilstede med oplysninger
om organisationen og det arbejde vi udfører i det daglige. Der
er desværre ikke blevet mindre brug for organisationen gennem de
130 år den har bestået. Det vil på standen være muligt at tegne
medlemskab og dermed støtte vort arbejde.
Sund livsstil, Århus
Danmarks Afholdsforening havde
en fantastisk messe med et stort antal gæster på standen, som
alle viste stor interesse for foreningens arbejde.
Bogudgivelse
Den 29. marts 2007 afholdtes en reception på afholdshotellet
Best Western Hotel Hebron,
i anledning
af
Danmarks Afholdsforenings landsformand, Henning Sørensens
sidste bogudgivelse. Denne gang har forfatteren kastet sig over
afholdshotellerne i Danmark. En velskrevet bog, rig illustreret
med forgangne og nuværende afholdshoteller.
Læsere af Henning Sørensens bøger, vil også denne gang glæde sig
over en velskrevet og meget flot bog.
Køb bogen hos din lokale boghandler eller bestil den på
Danmarks Afholdsforenings kontor.
Vejledende udsalgspris kr. 248,00. hvis den købes fra vort
kontor kommer der forsendelsesgebyr til.
Forsiden af landsformand Henning Sørensens sidste bogudgivelse.
PRESSEMEDDELELSE
August 2005
Danmarks Afholdsforening
fastholder
sin historiske linje!
På Danmarks Afholdsforenings
årsmøde, afholdt i dagene 12. til 14. august i Kolding, har
landsforeningen reviderede sine love, så de tilpasser sig det
samfund vi lever i dag.
Formåls- og løfteparagraffen, som der gennem flere år har været
diskuteret, blev ikke ændret, men justeret.
Danmarks Afholdsforenings
formål
er stadig, at modarbejde brugen af alkohol som drik og at udbrede
tanken om den alkoholfrie livsstil.
Ifølge løfteparagraffen underskriver man stadig et løfte om ikke
at drikke alkohol, dog er undtaget lægeordination eller ved
deltagelse i den kirkelige nadver.
De fleste afholdsforeninger i Danmark er i dag fraveget dette
løfte, men vi mener at Danmarks Afholdsforening , også i
fremtiden, skal være en forening som står inde for hvad den lover.
Alternativet ville være at tage navneforandring.
Vi vil i fremtiden b. la. markedsføre os under mottoet "Det
er spændende at være afholds-M/K"
PRESSEMEDDELELSE
August 2005
Behandlere må engageres
i forebyggelsesarbejdet!
Danmarks
Afholdsforening efterlyser fagfolk i
felten i den offentlige debat på alkoholpolitikken.
Danmarks Afholdsforening har
ved flere lejligheder fremsat ønske om at grænsen for salg af
alkohol til unge hæves til myndighedsalderen på 18 år, men har
ikke kunnet komme igennem med dette synspunkt, og mener derfor at
det er mærkeligt, at så få professionelle behandlere blander
sig i den offentlige debat på det alkoholpolitiske område, når
de som fagfolk er vidende om de enorme skader alkoholen bevirker i
samfundet. Disse skader er i de senere år steget meget, på grund
af en manglende restriktivalkoholpolitik.
Fagfolk, der er ansatte i sundhedsvæsenet, akutmodtagelser,
kriminalforsorgen, børneværnet, politiet og
behandlingsinstitutioner, har i det daglige kontakt med personer
med alkoholproblemer. De gør en god og vigtig indsats for
enkeltskæbner, men den viden de sidder med om problemets omfang
bliver ikke lagt til grund når alkoholpolitikken debatteres.
Danmarks Afholdsforening opfordrer
hermed alle fagfolk til at deltage aktivt i alkoholdebatten i det
daglige, så deres viden og synspunkter også kan komme frem i
dagslyset.
Denne udtalelse er vedtaget på Danmarks Afholdsforenings årsmøde
afholdt i dagene 12. til 14. august 2005 i Kolding.
PRESSEMEDDELELSE
August 2005
I forbindelse med Danmarks
Afholdsforenings årsmøde som afholdes i dagene 12. til 14.
august, i Hotel Byparken i Kolding fremsætter, landsformand
Henning Sørensen, følgende alkoholpolitiske betragtninger:
I en årrække har alkoholforbruget været
stabilt på ca. 12 liter ren alkohol, pr. indbygger over 12 år.
Et forbrug vi principielt mener er alt for højt. Regeringen har
med sine mange tiltag på det alkohol politiske område, eller
mangel på samme, været medvirkende til at dette forbrug er
steget med 15.9% i 2004 sammenlignet med 2003.
Danmarks Afholdsforening
mener at den afgiftsnedsættese på alkoholholdige drikke,
frigivelse af alkoholreklamer på TV, og den fortløbende
liberalisering af adgangen til alkohol, er en af de medvirkende
årsager hertil. Danmarks Afholdsforening har gentagende
gange påpeget dette, men er ikke blevet hørt. Den sidste
liberalisering, der er lovgivet om med ikrafttrædelse i 1. juli i
år, vil efter Danmarks Afholdsforenings mening, hæve
alkoholforbruget yderligere.
Vi vil derfor gentage vore opfordringer til regering og folketing,
om at vende tilbage til tidligere tiders restriktive højafgifts-
politik. Imidlertid tyder meget på at politikkerne sætte
alkoholbranchens umættelige profithunger højere end
befolkningens sundhed og kulturliv.
Vi vil derfor henstille til hver enkelt dansker om at tage det at
vælge en alkoholfri livsstil op til overvejelse. De der vælger
at leve deres liv alkoholfrit skal være meget velkommen til
arbejde og samarbejde i Danmarks Afholdsforening .
|